Postkort fra Freddie

 

Det ku' være så godt, og så var det faktisk - - - ! Vi er så privilegeret,

hvorfor pokker kan vi så ikke holde fred med hinanden.

 

Overfald med hunde

I avisen kan man læse om en lille 3årig pige, der blev bidt alvorligt af en

forbipasserende hund, og i fjernsynet var der en forfærdelig historie om en

pomeranien der var blevet dræbt af en schæfer. Kan du huske sidste år, da

den lille chihuahua fik brækket ryggen af en stor hund, der sprang ud af et

vindue i Frederiksgade? Er det ikke imponerende og rædselsfuldt!

 

Overfaldet på mig

Forleden på vores morgentur, løb jeg som vanligt i strandkanten et stykke

foran resten af familien på mågejagt. Mod mig og i stadigt stigende tempo

kom pludseligt en engelsk bulldog lignende hund. 3-4 meter efter spænede

en ung pige af sted. Hyggeligt de sådan løber motionsløb sammen tænkte

jeg, men det var sågu ikke et motionsløb, for den der bulldog for lige i hovedet på mig og prøvede at få fat i nakken på mig.

 

Kors hvor blev jeg forskrækket.

 

Undslap til søs

Men jeg er jo heldigvis atletisk, så jeg fik vredet mig løs og endnu engang skulle mine evner til søs komme mig til hjælp. Jeg kastede mig ud i vandet og svømmede til havs. Heldigvis var bulldoggen en pumpet og vandskræk sag, så den turde ikke følge efter.

Derudefra var det et festligt syn, som jeg havde kunnet grine højt af, hvis det ikke havde været så alvorligt. Ejeren, der i mellemtiden fået fat på bulldoggens sele, havde i kampens hede tabt sine bukser, så de hang nede om knæhaserne på hende. Og Mette og Gustaf var dels løbet ud i vandet for at få fat på bulldoggen og dels havde de haft travlt med at få snore på de andre. Så der stod de. Min måbende hundefamilie, vores forældre med våde sko og bukser til midt på låret og en ung tysk turist, som fortvivlet holdt fast på sin skummende bulldog med bukserne nede om haserne.

Så turde jeg godt komme ind igen. Da vidste jeg jo ikke at jeg ville blive sat i fodbad når jeg kom hjem.

 

Uhyggeligt

Provokerede slagsmål og panikreaktioner af den ene eller anden art, der medfører bid, vil vi altid komme ud for, og det må vi acceptere. Men denne situation, hvor hunden styrter mod en med et eneste formål: Mord; Det rene og skære lystmord. Det er godt nok uhyggeligt.

 

Hundeloven

Der var nogle kloge politikere, der ville hjælpe hundefolket med at blive fri for disse kedelige hundetyper. De troede man kunne skælde bestemte hunderacer ud, og blev grundigt hjulpet på vej af pressen, der med stor sikkerhed i overskrifterne gav kamphunde skylden uanset om de var involveret eller ej. Det er korrekt, at mange såkaldte kamphunde har svært ved, at forstå andre hundes sprog og signaler. Dertil er de drønstærke, så kommer der en konflikt, kan det gå grueligt galt.

Samtidig må det siges, at de selvom de mange gange kan have vanskeligt ved ikke at fjolle på træningsbanen, er særdeles positive overfor mennesker.

 

Aldrig blevet bidt af en kamphund

Far Gustaf påstår således, at han aldrig er blevet bidt af en kamphund, når han har haft dem på dyrehospitalet. Det kan han ikke sige om gravhunden påstår han!

Hundelovens forbud mod og restriktioner for bestemte racer er derfor stadig en total misforståelse. En positiv ting i hundeloven er dog, at det nu er blevet endnu lettere for myndighederne, at beordre aflivning af en skiderik af en hund uanset race. Så kommer man i situationer, hvor man må sige at en eller anden hund og denne fredelige verden ikke er egnet til hinanden. Så har vi nu fået et endnu nemmere våben til at komme af med hunden, så vores fredelige verden kan fortsætte.