Gry i Føtex

 

Kyndelmisse.

Tænk, på sådan en dag bliver man taget med på indkøbstur til Føtex.

 

Ved  I godt hvor koldt det er, at stå bundet til en pind udenfor forretningen og vente, vente, vente, mens kulden fra de kolde sten trænger sig ind i ens krop, fordi man ikke er i bevægelse. Og saltet der er spredt ud over det hele får ens poter til at klø.

Forleden gik vi heldigvis bare forbi, der sad der en dansk svensk gårdhund ved pinden. Den gjaldede så højt og hjerteskærende, at en ulv i en storslået Disney naturfilm, ville være blevet grøn af misundelse.

 

Her ved Kyndelmisse, blev det så vores tur. Fruen skulle hente et par småting, så det var praktisk, at vi kom med på en lille ekstra tur.

Godt nok, men da jeg nærmede mig pælen tænkte jeg mit.

Dette gad jeg ikke. Men hvad hjalp det ?

 

Blærebetændelse

Heldigvis havde min mor Emma sin fikse – i hvert fald varme – Back on track på, hvilket var godt. Hun er med sine godt 13 år følsom for vinterens kulde og skal for eksempel passe på med åen og det kolde hav i Hirtshals. Gør hun ikke det får hun blærebetændelse.

Og det kan man altså også få foran Føtex !

 

Men der sad vi altså, mens fruen gik ind og handlede sine småting !

I hvert fald blev søster Frida og mine døtre Ida og Isabella siddende.

Pludseligt lød det over Føtex højtaleranlæg:

Ejeren til en lille gravhund bedes henvende sig i receptionen.  Ingen reagerede.

 

Men da det lidt senere over højtaleren lød : Ejeren til to søde gravhunde bedes henvende sig i receptionen, fik det da fruen til at reagere.

 

Historien

Jeg kan heldigvis vikle mig ud af mit flishalsbånd. Så det var hvad jeg gjorde, da fruen var forsvundet. Der er spændende i Føtex og bageren ligger lige for, midt i den varme forhal.

Der stod to små drenge, de havde lige fået et pølsehorn af deres far. Det lugtede dejligt. Og drengene var søde.

Ved at rejse mig på bagbenene kunne jeg ligeså stille tage fat i brødet med tænderne og trække det ud hånden på den lille dreng, der bare stor og kiggede. Da jeg havde fået det fri af hans hånd forsvandt det med lynets hast ned i min mave.

Og da det jo var en sød lille dreng, fik han lov at klappe mig, mens jeg logrede som tak.

 

Pludselig kom mor Emma ind ad døren. Hun ville også være med. Skidt med at fruen var inde i Føtex, det kunne hun nok selv klare.

Duften fra bageren, det var nu godt nok nummer et.

Men så var det højtaleren gjaldede for anden gang. Fruen kom fræsende og undskyldte mange gange, samt tilbød at købe nye pølsehorn, men det afslog drengenes far – ØV.

 

Men det blev nu en fin tur i Føtex. Søde børn, masser af klap og beundring – og så lune pølsehorn.

 

Morale

Moralen i historien – for sådan en skal der jo være :

Lær Jeres børn at omgås hunde og lær Jeres hunde at omgås børn.

De elsker hinanden og har meget stort udbytte af hinanden, så det er hamrende vigtigt, at de ikke er bange for hinanden.

 

Går det galt og bliver nogen bidt, er det stort set altid fordi, den ene eller den anden er blevet forskrækket eller har været bange og derfor har foretaget uoverlagte bevægelser.

 

Jeres hunde kan sagtens være ude, når det er koldt, så længe de bare bevæger sig, men ældre hunde specielt tævehunde, har væsentligt større risiko for, at få blærebetændelse på grund af kulde end deres yngre medsøstre.

Sidste nyt:

 

Følg her med om stort og småt fra Kennel Chilipigen.

Gry i Føtex